Nyheder: Apple vil ikke kun være Mac og iPhone – men vil altid være det vi kender dem for

Apple vil ikke kun være Mac og iPhone – men vil altid være det vi kender dem for

Apple vil ikke kun være Mac og iPhone – men vil altid være det vi kender dem for

1 April, 2019 - Anmeldt af

iPhone smartphones og Mac-computere har, sammen med iPods, i to årtier været Apples guldkøer. Især med Mac’ens store stigning i popularitet siden midten af 00’erne og den store lancering af iPhone i samme periode. Apple har netop offentligt planer om både at tilbyde en streamingtjeneste og en gamingtjeneste, hvor man abonnerer på spillene via Apples service. Med ca. et halvt år til den forventede lancering af den nye iPhone-model, er det dog stadig interessant at holde øje med iPhone-priser på den nuværende modelserie.

Apple streaming

Netflix har siddet med majoriteten af markedet for streaming, men det vil Apple lave om på med de nye streamingtjenester Apple TV+ og Channels, hvor den førstnævnte bliver med film og serier, herunder også egenproduceret indhold. Med i pakken følger Channels, som leveres gennem Apple TV app’en. Her vil man kunne finde indhold fra Hulu, Showtime og Prime Video, ligesom der også vil være en ’Kids’-kanal. Tjenesten vil blive lanceret i september, og det er spændende at se, hvordan og om det bliver rullet ud til det danske marked. Det er planen, at Apple TV+ skal lanceres i over 100 lande.

Apple gaming

Gaming er kæmpestort, og Apple har nu vurderet at de har fundet en vej ind i det forjættede land, så de også kan tage del i kampen om gamernes gunst. Med den nye spilsatsning, Apple Arcade, har de nemlig tænkt sig at levere spil som kan spilles på iPhone og iPads gennem en abonnementsordning. Til gengæld vil man så også kunne spille uden at være tilkoblet internettet, og Apple sørger for at spillene kører glidende på ens udstyr. Det eneste, der måske vil afholde nogle gamere fra at abonnere på tjenesten er, at de store spil, som normalt spilles på computere og konsoller, ikke vil være at finde på Apple Arcade. Der vil udelukkende være spil, der skal afvikles på håndholdte enheder.

iPhone og Mac vil stadig dominere markedet

Hvor der i 2006 blev solgt godt 1 mio. Mac’s, var tallet i Q4 2018 oppe på over 5 mio. solgte Mac-computere. Der er ingen tegn i sol og måne på, at det vil ændre sig særligt. Det er den samme stigning, der ses med iPhone siden den første iPhone model blev sendt på gaden i 2007. Dengang blev der solgt lige over 1 mio. enheder, og i dag ligger tallet på over 75 mio. enheder, i de kvartaler med det højeste salg. September er normalt måneden, hvor vi får de nyeste iPhones at se, og rygterne går således også allerede på at iPhone 11, som vi forventer serien kommer til at hedde, vil bliver lanceret i september i år. Indtil den nye model ser offentlighedens lys, vil priserne på den seneste model falde uafbrudt. Lige nu kan man fx få en iPhone XR med 64GB til ca. 6000 kr. og spare ca. 700 kr. siden den blev lanceret. For iPhone XS og XS Max (begge 64GB) fås i cirkapriser til hhv. 7900 kr. og 9000 kr., og besparelsen siden lancering er på rundt regnet hhv. 1000 kr. og 800 kr. Så det kan godt betale sig at vente lidt med at investere i en ny smartphone.

Tilbage