Nyheder: Rens luften og få bedre indeklima med Molekule til iOS

Rens luften og få bedre indeklima med Molekule til iOS

Rens luften og få bedre indeklima med Molekule til iOS

25 June, 2018 - Anmeldt af

Molekule til iOS er en app som er udviklet til at forbedre brugerens livsstil i dagligdagen og tager udgangspunkt i at rense den luft som man indånder hver eneste sekund i løbet af dagen.

Molekule app'en fungerer sammen med Molekule Air Purifier som er et luftfilter som kan oprette forbindelse til din iOS enhed og samtidigt er cloud-baseret og kan hjælpe med at aktivere et væld af smarte funktioner.

Du kan f.eks. opsætte Molekule til at rense luften på udvalgte tidspunkter af døgnet eller ugen - samt vælge hvilke rum i din bolig eller lejlighed som der skal fokus på. Du kan via app'ens indstillinger tage højde for rummenes størrelse, antallet af kæledyr (ift. pollen og hår), boligens alder og mange andre aspekter.

Molekule til iOS har tre forskellige modus som den kan afvikles i:

Auto
Boost
Silent


- Auto mode tilpasser sig til det specifikke rum som Molekule Air Purifier befinder sig i. Her vil Molekule bibeholde den optimale luftkvalitet som er nødvendig til netop dette miljø.

- Boost mode tillader Molekule at blive afviklet med maksimal hastighed. Denne modus er velegnet til en effektiv rensning af luften som f.eks. efter støvsugning, hvor en masse partikler hvirvles op i luften og kan skabe allergiske reaktioner hos personer som er disponeret for astma og allergi.

- Silent mode betyder, at Molekule afvikles helt lydløst. Mængden af luft som ventileres igennem Air Purifier er reduceret, men Molekule renser stadigvæk luften effektivt.

Molekule til iOS har også en række andre smarte funktioner som du helt sikkert vil finde glæde ved. Funktionen "Smart Filters" tillader dig at knyttet Molekule til en cloud-baseret service som kan kommunikere med de luftfiltre som er installeret i enheden. Så snart et filter har behov for at blive erstattet vil Molekule kommunikere det til dig.

En anden smart funktion er "Dark Mode" som kan lukke all lys som er på enheden, så personer med lysfølsomhed kan sove uforstyrret om natten.

Med "Remote Connectivity" kan du kontrollere dine Molekule enheder fra hvilken som helst placering.

Du kan tilknyttet Molekule til dit Wi-Fi og det gør det også langt nemmere at fjernstyre dine enheder via app'en til iOS og den nyeste Molekule app til Android. Du kan finde link til installationen af begge apps på Molekules officielle hjemmeside: https://molekule.com/app


Hvordan fungerer et luftfilter?

Et Luftfilter eller et partikelfilter er en enhed eller et anlæg som hjælper med at rense luften i afgrænsede rum og boliger. Formålet er, at fjerne de partikler i luften som optræder som urenheder og som kan skabe problemer for os mennesker som indånder dem.

Urenheder er tit partikler som støv, pollen, mug og andre bakterier som luften helt naturligt kan indeholde - men som også kan fremprovokere allergiske reaktioner hos personer som lider af astma og allergi.

Et luftfilter bliver ofte anvendt i f.eks. virksomheder som opbevarer særlige produkter eller ressourcer som kræver ét helt specielt indeklima. Men et luftfilter anvendes også i mange boliger verden over for at skabe et godt indeklima, eller et indeklima/miljø som beboeren har behov ift. luftrenhed.

Et funktionelt luftfilter er derfor et nødvendigt udgangspunkt for et godt indeklima.

Tilbage

Screenshots